Skævdeling af overskud i aktieselskab - flere aktieklasser

 

I en ny afgørelse har Skatterådet bekræftet, at det er muligt at etablere skævdeling via aktieklasser (SKM 2012.235 SR).

 

5 uafhængige aktionærer i et selskab ville opdele den eksisterende aktieklasse i 5 nye aktieklaser, således at hver aktionær ville få sin egen aktieklasse. Udlodningen af udbytte i den enkelte aktieklasse vil være afhængig af aktionærens drevne virksomhed i selskabet.

 

Skatterådet lagde vægt på, at der var tale om uafhængige parter, der var reelt tale om videreførelse af en overskudsdeling, og alle aktionærerne fik samme rettigheder. Skatterådet fandt herefter, at en vedtægtsændring ikke medførte afståelse af aktierne for aktionærerne.

 

Modellen er fordelingsmæssigt identisk med de kendte P/S-modeller, dog med de skattemæssige konsekvenser der følger af, at udlodning sker som udbytte (frem for virksomhedsoverskud).

 

Baggrunden for sagen var følgende:

 

Den nominelle aktiekapital i Selskabet udgør 1 mio. DKK, og selskabet har i dag kun en aktieklasse. Hver partners personlige holdingselskab ejer således nom. DKK 200.000 aktier i selskabet, svarende til 20% af den samlede nominelle aktiekapital.

 

Ved den påtænkte vedtægtsændring vil aktiekapitalen i selskabet blive opdelt i fem aktieklasser a' nominelt DKK 200.000 pr. stk. Hver partners personlige holdingselskab vil herefter eje alle aktierne i en aktieklasse, svarende til 20% af den samlede nominelle aktiekapital. Der vil således ikke blive ændret ved den enkelte partners personlige holdingselskabs nominelle ejerandel i Selskabet.

 

Hver aktieklasse vil udelukkende give adgang til udbytte og likvidationsprovenu i forhold til det årlige resultat af den pågældende partners egen virksomhed (målrettede aktier). Hvis partner A efter den påtænkte vedtægtsændring således via Holdingselskab A ApS ejer alle aktieklasse A-aktierne, vil Holdingselskab A ApS alene være berettiget til udbytte og likvidationsprovenu i forhold til den af partner A drevne virksomhed i Selskabets regi.

 

Der bliver allerede i dag udarbejdet specifikke regnskaber for hver enkelt partners årlige performance, hvor resultatet af den pågældende partners personlige virksomhed fremgår, hvilket danner udgangspunkt for den årlige bonusudbetaling. Det er ikke hensigten, at de fem partneres hidtidige acontoløn skal ændres som følge af vedtægtsændringen. Således vil det alene være det årlige overskud af hver partners personlige virksomhed efter løn, der skal allokeres til hver aktieklasse.

 

Hver aktieklasse vil bære stemmeret i forhold til den nominelle andel af den samlede aktiekapital i selskabet, dvs. at stemmeretten på de enkelte aktieklasser ikke vil være differentieret.

 

Det er bemærkelsesværdigt, at SKAT ikke anser dispositionen for at være en afståelse af aktier. Begrundelsen er følgende:

 

Det er Skatteministeriets opfattelse, at en vedtægtsændring, der alene vedrører en flytning af ret til udbytte mellem aktionærer, vil normalt være en så væsentlig ændring, at det skal sidestilles med afståelse, jf. Den juridiske vejledning 2012-1 C.B.2.1.4.8.

 

I den konkrete sag sker der som nævnt en ændring af retten til udbytte, men når der henses til, at der er tale om uafhængige parter, at der er tale om en videreførelse af en overskudsfordeling mellem partnerne, og alle aktionærerne får samme rettigheder til udbytte efter vedtægtsændringen, så medfører dette ikke en væsentlig indholdsmæssig ændring.

 

Skatteministeriet finder på baggrund af ovenstående, at vedtægtsændringen ikke medfører en afståelsesbeskatning af aktionærerne.

 

Begrundelsen for, at der er tale om en videreførelse af overskudsfordelingen mellem aktionærerne (via forskellig aktieandel), synes noget søgt, idet der jo formelt og reelt sker en væsentlig økonomisk ændring af selskabets udlodningsvilkår.

 

Afgørelsen er særligt vidtgående, når der sammenlignes med den seneste afgørelse om ændring af stemmeret i et selskab, hvor der blev statueret afståelsesbeskatning, alene fordi stemmeforskel mellem A og B aktier blev udlignet (som sidste del af en generationsskifteløsning), jf. SKM 2011.757 LSR.

 

Som inspiration er modellen interessant, dog må en anvendelse være baseret på et konkret bindende svar.

 

03.05.12
Skatteafdelingen