Seneste nytJob og karriereSkat, moms og afgifterYdelserPublikationerKontaktOm Beierholmitservice
Tilmeld nyhedsserviceBestil publikationerBeierholms Faglige DageMagasinet KONTAKTArtikelarkiv
Efterløn m.v.Efterløn m.v.

Forliget om efterløn m.v. er nu fremsat som lovforslag (L 19). Forslaget indeholder følgende ændringer:

 

  • Forhøjelsen af efterlønsalderen fremrykkes fra 2019 til 2014
  • Forkortelse af efterlønsperioden fra fem år til tre år
  • Forhøjelse af efterlønnens størrelse
  • Skærpelse af fradraget i efterlønnen for pensionsopsparinger
  • Ændring af betingelserne for ret til optjening af skattefri præmie
  • Mulighed for at ansøge om kontant og skattefri tilbagebetaling af efterlønsbidrag i perioden fra og med den 2. april til og med den 1. oktober 2012
  • Krav om aktiv tilmelding til efterlønsordningen
  • Justeringer af efterlønsordningen, herunder konsekvensændringer som følge af udfasningen af overgangsydelsesordningen
  • Ændringer i pensionsbeskatningsloven som følge af forhøjelse af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden
  • Ændringer i tjenestemandsloven som følge af forhøjelse af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden
  • Ændringer i tjenestemandspensionsloven som følge af forhøjelse af efterlønsalderen og forkortelse af efterlønsperioden.

 

Lovforslaget skal have virkning fra den 1. januar 2012. Dog foreslås det, at indførelsen af aktiv tilmelding til efterlønsordningen træder i kraft den 1. januar 2013.

 

Der bliver mulighed for at få udbetalt en skattefri godtgørelse. Udbetalingen af efterlønsbidrag på de gunstigere vilkår kan ske efter anmodning af medlemmet i perioden fra og med den 2. april 2012 til og med den 1. oktober 2012.

 

Det særligt indbetalte efterlønsbidrag, som er indbetalt fra 1999 til 15. maj 2011, udbetales skattefrit kontant efter anmodning fra medlemmet.

 

Efterlønsbidrag, som er indbetalt efter 15. maj 2011 og indtil udbetaling af efterlønsbidraget, bliver dog pålagt en afgift på 30% (efterlønsbidrag, som vedrører en hel eller delvis bidragsperiode til og med den 15. maj 2011, men som først er indbetalt efter den 15. maj 2011, indgår i det tilbagebetalingsbeløb, der udbetales skattefrit).

 

Det er en betingelse for skattefri udbetaling, at personen på tidspunktet for anmodningen om udbetaling ikke er fyldt 60 år.

 

Vi har udarbejdet en kort vejledning om de nye regler

 

Skatteafdelingen

24.11.2011

 

 

Copyright Beierholm. Forbehold