Seneste nytJob og karriereSkat, moms og afgifterYdelserPublikationerKontaktOm Beierholmitservice
Tilmeld nyhedsserviceBestil publikationerBeierholms Faglige DageMagasinet KONTAKTArtikelarkiv
Bruttoskatteordningen

 

Overgang til 26%-beskatning

 

I forbindelse med den seneste ændring af bruttoskatteordningen (se Nyhedsbrev nr. 2010-026), har vi rettet kontakt til SKAT for at få klarlagt, hvordan overgangen til 26%-beskatning praktisk vil foregå for eksisterende ordninger.

 

SKAT udsender primo januar 2011 et brev til alle de arbejdsgivere, som har ansatte registreret under bruttoskatteordningen. Derudover vil SKAT medsende informationsbreve til arbejdsgivers ansatte på ordningen.

 

Endvidere oplyser SKAT, at ansatte på bruttoskatteordningen som hovedregel automatisk vil blive trukket med 26% skat fra januar 2011 (når oplysning om trækprocent hentes fra eIndkomst). Det vil dog ikke gælde for ansatte, der er registreret for en periode under 3 år (da SKAT i den sidstnævnte situation ikke kan udskille dem i systemet).

 

Det er derfor vigtigt at bemærke, at man som arbejdsgiver selv skal ændre trækprocent til 26% i januar 2011, hvis man ikke modtager besked fra SKAT. I den forbindelse skal det bemærkes, at der i eIndkomst kommer en ny kode (kode 26, som skal skrives i felt 68 (mere herom i det informationsbrev SKAT fremsender).

 

Særlig overgangsordning for eksisterende 25%-ordninger

Afslutningsvist skal det bemærkes, at personer, der ved udgangen af 2010 beskattes med 25%, også har mulighed for at fortsætte med at anvende denne sats i op til 36 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor de startede med at anvende ordningen.

 

Man skal anmode SKAT om at forblive på 25%-ordningen (hovedreglen er, at alle overgår til 26%-beskatning). Det er dog en betingelse, at ordningen er aktiv efter den 1. januar 2011.

 

SKAT udkommer medio januar med en blanket (01012-1). Denne blanket skal udfyldes, underskrives og fremsendes til SKAT, før man kan forblive på 25%-ordningen.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at rette kontakt til Skatteafdelingen.

 

18.01.11

Skatteafdelingen

 

Copyright Beierholm. Forbehold