Seneste nytJob og karriereSkat, moms og afgifterYdelserPublikationerKontaktOm Beierholmitservice
LedelseIværksætterIT-rådgivningKort og GodtMagasinet KONTAKTRegnskabRekonstruktionInternationaltNy selskabslov
Forord

Dansk erhvervsliv har gennem generationer primært bestået af mindre og mellemstore virksomheder. Herudover har der altid været nogle virksomheder, der efter danske forhold forekommer store, og ganske enkelte, der også målt internationalt har haft en vis størrelse. En virksomheds liv er principielt uendeligt, men gennem tiderne sker der strukturændringer i erhvervslivet, der gør, at virksomheder handles. Gennem de seneste årtier har strukturudviklingen gået i retning af etablering af større virksomheder gennem opkøb og fusioner. De ønskede fordele herved har eksempelvis været stordriftsfordele. Fordelene har dog ofte været vanskelige at få øje på - i hvert fald på det korte eller mellemlange sigt. De senere år har man da også set flere eksempler på det modsatte; altså en opsplitning af virksomheder ud fra en filosofi om, at opsplitning og større fokus på færre kerneområder medfører større værdi for aktionærerne.

 

At stå som køber eller sælger af en mindre eller mellemstor erhvervsvirksomhed er en situation, som de fleste kun kommer i en enkelt eller få gange i karrieren. Hvad enten man er køber eller sælger, er det derfor vigtigt, at man forbereder sig grundigt til handelen og allierer sig med rådgivere, der har stor erfaring og viden på området. Nærværende publikation behandler både køb og salg af virksomhed. Publikationen giver ikke svar på alle spørgsmål i forbindelse med virksomhedshandel, men skal ses som et forhåbentligt nyttigt redskab for en køber og sælger: et redskab, der selvfølgelig skal suppleres med en række detaljer, når man står i den konkrete situation.

 

Copyright Beierholm. Forbehold