I forbindelse med overdragelse af fast ejendom skal køber og sælger aftale en fordeling af overdragelsessum mellem ejerbolig/stuehus, driftsbygninger, grund m.m.
Denne fordeling bliver normalt anerkendt af SKAT, da parterne ofte anses for at have modstridende interesser. Baggrunden for denne antagelse er, at sælger ønsker færrest mulige afskrivninger til genbeskatning, og køber ønsker størst muligt afskrivningsgrundlag.
Det kan dog forekomme, at der reelt ikke er modstridende interesser mellem parterne. Det gælder eksempelvis, når:
- Køber ikke skal anvende de overtagne bygninger til et afskrivningsberettiget formål og derfor ikke har interesse i et afskrivningsgrundlag
- Køber i forvejen har så mange egne afskrivninger, at vedkommende ikke kan udnytte flere afskrivninger
- Køber på grund af skattemæssige underskud ikke vil kunne udnytte afskrivningerne, eller
- Der er tale om familiehandler eller handler mellem parter, der ikke er uafhængige af hinanden.
I så fald har SKAT mulighed for at ændre fordelingen mellem parterne.
Det har været forsøgt fra SKAT adskillige gange at få ændret fordelingerne, men det har alene været i konkrete sager med helt åbenlyse forkerte fordelinger, at Landsskatteretten og domstolene har godkendt disse ændrede fordelinger.
Skærpet praksis
Vestre Landsret har i en nylig offentliggjort dom konkluderet, at en afvigelse på blot 26% bevirkede, at fordelingen var åbenbart forkert, og SKAT derfor med rette havde foretaget en ny fordeling (SKM 2009.610.VLR).
Sagen omhandlede en overdragelse af en landbrugsejendom til sælgers fætters søn. Der var derfor ikke noget familiemæssigt interesse sammenfald. Overdragelsessummen for stuehuset var fastsat til DKK 1.400.000, men ifølge en syns- og skønsrapport kunne stuehuset sættes til en værdi på DKK 1.026.000 – dvs. en afvigelse på 26,7%. Denne værdi var forbundet med en usikkerhed ifølge syns- og skønsmanden på op til +/-15%.
Denne afvigelse fandt Landsretten var så væsentlig, at der var grundlag for tilsidesættelse af parternes aftalte fordeling.
Vores vurdering
Hvis der havde været interessesammenfald mellem parterne, kunne der muligvis være grundlag for en korrektion af fordelingen, hvis afvigelse alene var på 25%.
Vi mener på det grundlag, at det er en meget hård dom. Vi nærmere os en størrelse for afvigelse, hvor det kan være umuligt at vurdere, om der er en åbenbar afvigelse i fordelingen eller blot en sædvanlig skønsmæssig usikkerhed.
Sagen vises tydeligt, hvor langt Skatteministeriet er villig til at gå i skattesagen. Selv i tilfælde hvor der ikke foreligger et klart interessefællesskab, og hvor der ikke er entydige værdiansættelser forud for dommen.
30.11.2009
Skatteafdelingen