
Gode råd er dyre. Det gælder de fleste af de råd, som danske virksomheder søger hos eksterne rådgivere - eksempelvis hos advokater og revisorer. Derfor skal rådene også være gode. En rimelig sammenhæng mellem kvaliteten af de råd der gives, og den pris der skal betales, opnås bedst når virksomheden og rådgiveren i fællesskab definerer, hvad der skal rådgives om.
Gennem en virksomheds liv er det forskellige ydelser man efterspørger hos rådgiverne. I erkendelse heraf har Beierholm søgt at definere, hvilke ydelser den typiske kunde efterspørger i en given periode af virksomhedens liv. Herefter har vi udarbejdet interne, faglige standarder inden for det enkelte område, for at sikre en ensartet rådgivning på et højt kvalitetsniveau.
Vi har valgt at inddele en virksomheds liv i følgende faser:
- Iværksætterfasen
- Vækstfasen
- Konsolideringsfasen
- Afviklingsfasen.
Heldigvis er der mange virksomheder der aldrig skal afvikles, men til afviklingsfasen hører i vores verden også den situation, hvor virksomheden ikke afvikles, men blot kommer på andre hænder gennem f.eks. et generationsskifte.
Til hver af de 4 faser har vi udarbejdet en række interne produktbeskrivelser, der er vore hjælpeværktøjer i vores rådgivning.
Det drejer sig eksempelvis om følgende:
Iværksætterfasen
- Forundersøgelse/ potentiale-
vurdering - Etableringsformalia
- Støtte og finansierings-
ordninger - Bogføringsservice
- Budget
- Regnskab
- Skat.
Vækstfasen
En række af foranstående, men herudover
- Revision
- Økonomistyring
- Internationale forhold
- Virksomheds- / risikoanalyse
- Personale-
ansættelse - Edb-anskaffelse
- Ledelsesstøtte
- Strategisk udvikling.
Konsolideringsfasen
En række af foranstående, men herudover
- Investerings-
rådgivning - Selskabs-
dannelse - Strukturtilpasning via fusion
- Due diligence
- Virksomhedskøb
- Fondsstiftelse.
Afviklingsfasen
En række af foranstående, men herudover
- Likvidation
- Virksomhedssalg
- Generationsskifte
- Dødsboer
- Rekonstruktion.
Det er klart, at en ydelse som for eksempel økonomistyring eller skat er nødvendig i hele forløbet af en virksomheds liv. Men arten af den rådgivning der skal ydes inden for området, varierer med virksomhedens udvikling.
Som omtalt var det oprindelige mål med disse faglige standarder primært intern anvendelse i Beierholm. Efterfølgende har vi imidlertid, med udgangspunkt i de faglige standarder, udarbejdet nogle publikationer til ekstern anvendelse - og flere er på vej.
Med disse hjælpemidler mener vi, at vi kan hjælpe dig med at bruge os på den rigtige måde, således at de dyre råd også bliver gode.
