I praksis møder du vores online-rekrutteringsværktøj i samme øjeblik, du klikker på tekstfeltet "send ansøgning" placeret i bunden af jobannoncen. Herefter bliver du bedt om at opgive en række personoplysninger såsom navn, telefonnummer, fødselsdato m.m. Derudover har vi valgt at gøre det obligatorisk, at du skal vedhæfte en motiveret ansøgning, dit cv og i flere tilfælde relevante eksamensbeviser, da vi har brug for disse oplysninger i vores første vurdering af dig, i forhold til jobbet du søger.
Hvis du f.eks. ikke har dine eksamensbeviser i filformat, bedes du vedhæfte et ”tomt” dokument, hvori du skriver, at du fremsender en kopi af dine eksamensbeviser pr. post. Kopi af eksamensbeviser med angivelse af, hvilket job du søger, sendes som udgangspunkt til vores kontor i Aalborg, attesteret til HR-konsulent Lone Hammer Mortensen. Hvis du søger job ved vores kontor i København, Næstved eller Haslev bedes du sende kopierne til vores kontor i København, attesteret til HR-manager Susanne Harding Hansen.
Hvis du ønsker at tilmelde dig vores Jobagent-service, som giver dig besked om ledige stillinger i Beierholm, der matcher dine ønsker, bedes du oprette dig i vores CV-databank.
