Sammen med din ansøgning vil vi gerne have, at du medsender et CV og enten eksamensbevis eller karakterblad. Har du relevante anbefalinger, må du gerne medsende dem også.
Din ansøgning bør indeholde følgende:
- Et afsnit om hvorfor du interesserer dig for revisionsbranchen
- Et afsnit om dig som person, din skolemæssige baggrund og hvilke fordele, Beierholm vil få ved at ansætte dig (dine styrker)
- Et afsnit om din familiemæssige baggrund og dine fritidsinteresser
Du bør tilstræbe, at din ansøgning ikke fylder mere end en side + CV + kopi af eksamensbevis/karakterblad + evt. anbefalinger.
Dit CV
Dit CV skal være overskueligt og ligetil. Det skal give os et kronologisk overblik over både personlige data, skolemæssig baggrund og evt. erfaring fra fritidsjob. CV'et bør som minimum indeholde følgende oplysninger:
- Navn
- Fødselsdato eller alder
- Personlige forhold (bor hos forældre/bor alene/bor med kæreste, evt. børn)
- Adresse, telefon og e-mail
- Skoleuddannelse
- Evt. erhvervserfaring fra fritidsjobs
- It-kundskaber
- Sprogkundskaber
- Fritidsinteresser.
Vi ser frem til at modtage og læse din ansøgning!
Vil du orientere dig yderligere om revisoruddannelsen, kan det være en god ide at læse Beierholms uddannelsesplan Vejen til revisor (pdf).


